Anden tekstrække
En tekstrække består af udvalgte bibeltekster, som anvendes som grundlag for en prædiken. Selvom teksterne er valgt på forhånd kan prædikanten frit aktualisere sin udlægning. Opgaven er både bunden og fri. En prædiken er resultatet af et fortolkningsarbejde, som sigter mod at aktualisere gamle tekster.
***
Prædikenteksterne i anden tekstrække (2trk) blev fastlagt i anden halvdel af 1800-tallet. I forhold til 1trk, hvis tekstudvalg har lange historiske rødder, er 2trk moderne.
Som udgangspunkt er de historiske prædikener, som indgår i Danske Prædikener Genfortalt, valgt således, at prædikener til 2trk er fra tidsrummet 1890-1992. Udvalget af prædikener til 1trk tilstræber at dække tidsrummet 1500-1890. I begge rækker er der undtagelser.
Vilhelm Lundstrøm. Komposition 2, 1918. Statens Museums for Kunst, open.smk.dk, public domain